Udgivet i Skriv en kommentar

Så ankom vi endelig til Grønland

Dagen kom hvor vi skulle flyve til Grønland, den 4. august 2015. Det var med blandede følelser- forventningens glæde, samtidigt blandet med savnet godt plantet i rygsækken, med alt det vi nu skulle efterlade bag os i Danmark.

Så ankom vi til Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), for så at flyve videre til Nuuk. Meget spændte på hvad der om lidt ventede os i Nuuk. Meget spændte på hvor vi skulle bo- hvordan lejligheden så ud og generelt bare Nuuk og området. Rune havde dog den fordel at han havde været der før, så han kendte lidt til byen. Hvorimod jeg jo aldrig havde været i Grønland, så alt var fuldstændigt nyt for mig.

IMG_1991

Men jeg må sige Grønland skuffede mig ikke – wow! Men hvor var det surrealistisk at køre fra Nuuk lufthavn og ud til vores lejlighed – kigge på det betagende landskab og så tænke ”her skal jeg rent faktisk bo i de næste 11 måneder”.

Så ankom vi endelig til lejligheden i Suloraq. Stor lækker lys lejlighed med den lækreste udsigt. Vildt luksus i hvert fald i vores optik. Her kom vi fra lille dog hyggelige Nyboder til et nybyggeri (knapt 2 år gammelt), med alt lige fra opvaskemaskine til vaskemaskine. Men vigtigst af alt et toilet i selve lejligheden – og hold nu fast MED varme i gulvet. ;o)

IMG_1992     IMG_1994

Jubii flyttelæsset kom, så skulle der til at pakkes ud. Man må sige at den første uge i Grønland havde været travl. Indkøb, praktiske ting der skulle på plads og nu et hav af kasser der skulle pakkes ud. Oveni det skulle vi begge to også starte op på arbejde fredag den 7. august. Plus jeg også lige havde reddet mig en forkølelse/ influenza oveni hatten.

IMG_1996     IMG_1997

Udgivet i Skriv en kommentar

Midt i al forviring og flytning kom brylluppet

I 2013 blev vi gift på Korfu i Grækenland. Det var i forbindelse med en sommerferie, og vi fik lave alle papirer så det kunne godkendes i Danmark. Der var ingen der vidste noget før vi kom hjem og fortalte det. Efterfølgende var der en masse af familien der var skuffede over at de ikke havde været med. Allerede på ferien havde vi snakket om at holde et ”rigtigt” bryllup i kirken når vi kom hjem. Vi ville begge gerne vente til jeg blev færdig på Officersskole sommeren 2015. Derfor valgte vi at blive velsignet i kirken i Danmark, og vores toårs bryllupsdag passede med en lørdag. Så var datoen fastlagt – det blev den 1. august.

Da vi efterfølgende fandt ud af at vi skulle til Grønland i sommeren 2015, og vi ikke skulle holde flere måneders sommerferie, fik vi flybilletterne så tæt på velsignelsen som muligt. Det gjorde at vi skulle afsted mod Grønland tirsdagen efter velsignelsen, så vi havde lidt travlt de dage.
Selve planlægningen af velsignelsen startede sommeren 2014. Vi fik planlagt de vigtigste ting allerede der. Vi skulle velsignes i Holmens kirke, vi skulle holde reception og middag på Søværnets Officersskole (SOS) og vi skulle sejle fra Holmens kirke til SOS. Selvom vi fik afsluttet rigtig meget af planlægningen lang tid før, var der stadig rigtig mange ting der skulle ordnes i sommerferien.

_DSC0399

 

 

 

 

 

Ud over den sidste planlægning havde vi også nedpakningen til Grønland. Annika fik et job på Grønland. Og sidst men ikke mindst – vi skulle holde lidt sommerferie. Vi havde en rigtig god sommer, om end den var lidt travl. Ugen op til velsignelsen havde vi rigtig meget at lave. Vi skulle have de sidste ting fra lejligheden på opbevaring. Vi skulle have afleveret bil i Kolding til opbevaring. Vi skulle rengøre og aflevere lejligheden. Efter alt det skulle vi gøre klar på Officersskolen, til både reception og middag.

_DSC0391     _DSC0679

På selve dagen gik Rune og gjorde klar på Officersskolen. Kokkene og serveringsdamerne skulle se hvor alt var placeret, og de skulle have tidsplanen for dagen. Annika var i gang med at få sat hår og lagt makeup sammen med hendes veninde, søster og mor. Den første gang vi så hinanden den dag var i Kirken. Det var en stor oplevelse at være centrum i så stor en kirke. Efterfølgende sejlede vi alle sammen over til Officersskolen. Vi fik taget bryllupsbilleder forskellige steder på Holmen. Derefter gik vi over til receptionen på Officersskolen hvor alle vores gæster var. Vi havde en helt fantastisk dag og aften, hvor vi havde mulighed for at sige på gensyn til en meget stor del af vores famille og venner.

Udgivet i Skriv en kommentar

Første flyttelæs – turen går til Grønland

Så skulle der gøres klar til flyttemændene, halvdelen af lejligheden skulle pakkes ned og sendes til grønland. Det er ret mærkeligt at sende sine ting af sted. For så først at se dem igen en måned efter.

IMG_1960     IMG_1961

Vi valgte kun at tage en lille del af vores egen ting med, da lejligheden i Nuuk var møbleret. Men det blev alligevel til ca. 50 enheder (kasser + møbler). :o)

Sådan så vores lille lejlighed ud efter flyttemændene havde været der, meget tomt – men vi havde nok til at kunne bo der indtil sidste flyttelæs skulle hentes, og det var et endeligt farvel til nyboder.

IMG_1962     IMG_1963