Udgivet i Skriv en kommentar

Jagten på nordlyset

Så prøvede vi at fange lidt nordlys, det er ikke den nemmeste opgave. For det første var det i blæsevejr og med et kamera der ikke er det optimale til at fange nordlys.

Dog synes jeg at det lykkedes Rune meget godt at fanget det. Der må ikke rystes på hånden, Rune tog det håndholdt med lidt støtte fra et bord.

IMG_2159  IMG_2158

Billederne af nordlyset er taget henover Store Malene.

Vi overvejer at købe et spejlreflekskamera med en full-frame sensor, og et vidvinkelobjektiv. Det skulle være et godt kamera hvis man gerne vil fange nordlyset ”perfekt”.

Jeg har kun oplevet nordlys to gange indtil videre. Men det er noget af en oplevelse, det er så flot det grønne lys der danser henover himlen. Jeg kan kun forstille mig at det bliver endnu mere bjergtagende jo længere vi kommer hen på vinteren.

Ja det er igen en af de mange oplevelser man får ved at bo her i Grønland. Det opvejer det blæsevejr, man nogle gange kan møde om morgenen på vej til bussen. Eller når der kommer slud her sidst i september. (Som egentlig også bare var lidt spændende – det skulle selvfølgelig også lige foreviges og sættes på Facebook). ;o)

Udgivet i 4 kommentarer

Sortebær

I søndags var vi ude og plukke Sortebær. Det var noget vi havde hørt en del andre gøre, så det skulle vi også prøve. Sortebær, også kaldet revling, er en dværkbusk der vokser på den nordlige halvkugle. Det er en lille busk der trives i meget udpint jord, som blandt andet heden.

IMG_2106     IMG_2111

Vi fandt bærrene meget tæt på Suloraq hvor vi bor. Og det er faktisk en område hvor der er rigtig mange der henter sortebær. Vi var afsted i omkring to timer, og fik plukket omkring 400g.

IMG_2113     IMG_2122

Vi blev enige om at lave to forskellige ting af bærrene. Først prøvede vi at lave gele, men det gik ikke som planlagt. Da det blev koldt var det helt hårdt. Normalt laver man gele af ribs, og om der er noget specielt i ribs ved jeg ikke, men det lykkedes i hvert fald ikke med sortebær.

IMG_2142     IMG_2143

De sidste af bærrene skal bruges til at lave marmelade af. Det bliver lavet i løbet af onsdag eller torsdag.

Udgivet i Skriv en kommentar

Velkommen til Nuuk – Nuuk bød byens nye borgere velkommen

I onsdags var vi til et arrangement hvor kommuneqarfik (kommunen) bød nye borgere og studerende velkommen.

Arrangementet gik ud på at introducere nye borgere i Nuuk. Det startede med en guidet bustur på ca. 45 min. hvor vi kørte rundt og så Nuuk.

20150909_172047     20150909_172045

Her kom vi rundt i den gamle bydel, hvor vi fik fortalt hvornår Hans Egede kom til Nuuk og grundlage byen. Hvor man kunne finde de forskellige museer, kulturhuset, biografen, svømmehallen og hvor mange skoler der ligger i byen.

20150909_172552     20150909_172517

20150909_172425     20150909_174344

Efterfølgende blev der på rådhuset serveret sandwich og drikkelse, her var der også sat forskellige stande op, hvor bl.a. Borgerservice, Fitness.gl etc. var repræsenteret.

20150909_175821     20150909_183439

20150909_181234     20150909_181429

Vi fik en del ting af vide om byen og des muligheder. Så det er helt sikkert en rigtig god idé at gøre når man flytter hertil. Især hvis man gerne vil have så meget ud af sit ophold her- om end det er af længere eller kortere varighed.

Det første gang at de laver sådan et arrangement, men man må sige at det var velbesøgt.

Udgivet i 1 kommentar

Værd at vide når man flytter til Nuuk

Vi har valgt at lave en “værd at vide” side om at flytte til Nuuk, fordi vi selv havde en masse spørgsmål da vi flyttede her til. Den er opbygget i kronologisk rækkefølge efter hvad der giver mening at få lavet først.


Bopælsattest
Når man kommer her til skal man først og fremmest ned på kommunen for at få lavet en bopælsattest. Når man bor på Grønland gælder bopælsattesten som:

  • Sygesikringsbevis hvis man skal i kontakt med sundhedsvæsnet i Norge, Sverige, Danmark, Færøerne, Finland eller Island.
  • Og pas når man rejser i Grønland og de nordiske lande.

Derudover skal man bruge den hvis:

  • Man skal have moms tilbage.
  • Have flyttegodt udleveret hvis man flytter til Danmark.
  • Eller er uddannelsessøgende.

Når man har udfyldt bopælsattesten går der et par dage, og så kan man udskrive den på kommunens hjemmeside, eller man kan købe den på kommunen.
Bopælsattesten skal man bruge når man skal have lavet et skattekort.


Skattekort

Har man enten sin bopæl i Grønland eller arbejder man i Grønland mere end 6 måneder skal man betale grønlandsk skat. Hvis ens arbejdsgiver kan dokumentere at man er fastansat eller ansat mere end 6 måneder kan man lave en forskudsregistrering. I Sermersooq kommune (hvor Nuuk hører under) betaler man 42% i skat (august 2015).

Man skal aflevere sit skattekort til sin arbejdsgiver. Derfor er det vigtigt at få lavet rimelig hurtigt efter at man er flyttet til Grønland. Man udfylder en Ansøgning om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven – Grønland.

Man kan hente mere information om bopælsattest, skattekort og meget mere på Sullissivik.gl.


Busser
Busselskabet i Nuuk hedder Nuup Bussii. Der er 4 busser nummereret fra 1-4; meget nemt. Man skal lige vende sig til hvordan busserne kører, fordi det er ”ringbusser”. Det er nemmere at se på rutekortet, og det giver fin mening efter man lige har prøvet det. Det man skal være særligt opmærksomme på, er at ved mange af stoppestederne står på og af i samme side af vejen, når man skal til og fra byen/arbejdet.

Man opererer ikke med zoner, så når man har købt en billet gælder den til hele byen. En billet eller ét klip gælder i halvanden time. Tidspunktet der er stemplet på billetten er det tidspunkt billetten er gyldig til. Man skal være opmærksom på at man skal have færdiggjort rejsen inden dette tidspunkt.

De aktuelle priser på billetter, klippekort og månedskort kan findes her. De aktuelle køreplaner kan findes her.


Bonuskort i Pisiffik
Vi anbefaler at man får lavet et Bonusiclub kort inden man skal ind og handle i Pisiffik. Der er rigtig mange tilbud med det kort. Man kan bestille det på internettet, eller bestille det i kiosken udenfor Pisiffik. Hvis man bestiller det i kiosken får man et midlertidigt kort med, så man kan få rabatten med det samme.


Moms
I Grønland betaler man ikke moms. Det gør at hvis man bor i Grønland kan man få momsen refunderet hvis man indfører det til Grønland.
Man kan få refunderet momsen på to måder.

  • Den ene er at få lavet en Tax-free bon, samt medbringe varerne på rejsen.
  • Den anden måde er at købe varerne almindeligt i Danmark, og få det faktureret til ens grønlandske adresse.

Her kan man læse mere om fremgangsmåden for momsrefussion.

Hvis man køber noget over internettet når man er flyttet til Grønland er der flere internetbutikker der tilbyder levering i Grønland. Man skal dog lige ind og kigge i deres handelsbetingelser før man bestiller noget. Priserne i butikkerne er mange gange de samme som i Danmark, selvom der ikke er moms på. Derfor skal man lige kigge fragtpriser fra Danmark for at se hvad der bedst kan betale sig.


Kørekort
Når man flytter til Grønland kan man kun bruge sit danske/EU kørekort i tre måneder. Derefter skal man have lavet et Grønlandsk kørekort. Der er ikke en køre- eller teoriprøve, man skal bare betale (250,- aug. 2015) for at få det lavet. Det skal laves på politistationen, og der går omkring tre uger før man får det.

Udgivet i Skriv en kommentar

MT-17 – Montering af elektronik

Jeg er begyndt at overveje hvor de forskellige komponenter skal sidde i båden. Selvom jeg kun skal have det mest basale i båden har det krævet at jeg udvider motorrummet lidt.

IMG_2087

De komponenter jeg skal have plads til er:

  1. Motor
  2. Fartregulator (ESC)
  3. Kontakt mellem ESC og batteri
  4. Batteri
  5. Modtager
  6. Servo til ror

IMG_2088

Her er min ide til hvor de forskellige komponenter skal være. Jeg har med vilje gjort plads til at man kan flytte batterierne længere frem, så man kan få balancen helt perfekt. Der er også plads til at man kan lægge bly mange forskellige steder hvis det skulle blive nødvendigt.

IMG_2309

Motoren er blevet monteret. Beslaget til den er lavet at et stykke aluminiums profil, jeg har skåret il i størrelse. Det fungere rigtig fint og vejer kun et par gram. Motoren er blevet vandkølet da det formentlig bliver rimelig varm. Der er ikke pumpe til vandet, men et rør nedenunder som peger fremad, og et rør i agterspejlet. Dette gør at vandet bliver presset op i det ene rør, og suget ud af det andet rør.

Motoren er en Robbe Power 400/45.

IMG_2310     IMG_2311

Servoen til roret er blevet monteret. Den har, som motoren, fået et beslag i aluminium. Forbindelsen til roret er lavet med en 2 mm metalstang og et metal-gaffelhoved i enden.

Servoen er en Robbe S 3153 MG Nano Digital.

Udgivet i Skriv en kommentar

MT-17 – Grundmaling af skrog

For at få skroget til at blive helt glat er jeg begyndt at male skroget. Man kan udjævne meget med spartelmasse, men den sidste finish syntes jeg er nemmest af få ved maling og efterfølgende slibning. Det gør at malingen vil lægge sig i de små huller, og fylde dem ud. Når man gør det på den måde beholder man mest muligt af den oprindelige facon på båden.

IMG_2085     IMG_2086

De to første billeder er efter to gange maling med efterfølgende slibning. Man kan tydeligt se at de steder hvor der er maling tilbage har der været en lille fordybning. Det meste af slibearbejdet foregår med en slibeklods for at få det helt plant. Det er kun de steder hvor der er mest facon jeg sliber uden klods.

IMG_2305

Efter en del gange grundmaling har jeg nu giver dæk og sider den endelige farve. Den er ret mørk, men det ser faktisk ret godt ud. Jeg kan jo også altid male den om hvis den skal være lysere.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kaffemik – grønlandsk mik for selskabelig sammenkomst.

Kaffemik (grønlandsk: mik er en selskabelig sammenkomst) er egentlig et dansk ord for traditionel grønlandsk selskabelighed – en slags åbent hus, hvor gæsterne hygger sig sammen. Traditionelt er den enkelte kun tilstede så længe som det varer at drikke 2 kopper kaffe, derefter gør man plads til nye gæster. Men gæsterne kommer dumpende efterhånden og afpasser selv den tid de tilbringer ved kaffebordet, så der hele tiden er plads til ny-ankomne. Kniber det med pladsen overlader de der har siddet længst ved bordet pladsen til de nye.

En kaffemik kan begynde tidligt om morgenen, nogle gange fra morgenstunden og man forsætter til sent ud på eftermiddagen.

Ved en kaffemik serveres der hjemmelavede kager og der skal efter normen være mange slags, som hovedregel altid lagkage og boller. Men der serveres også mad af forskellig slags.

Kaffemik holdes f.eks. til højtider, fødselsdag, barnedåb, børns første skoledag etc.

Man har også altid en gave med.

Vores oplevelse af kaffemik

Vi har indtil videre været til tre her blev det fejret at børene skulle starte i skole. Der blev serveret både kaffe, kager, mad og andet godt. Den ene kaffemik vi var til fik vi smagt en masse grønlandske retter. Der var hvalspæk i det meste og masser af skaldyr, rensdyr og syltet ørred. Det var en rigtig sjov oplevelse.

Vi tænker også at vi selv vil prøve at holde en fødselsdags kaffemik i forbindelse med Runes fødselsdag i december.

Udgivet i Skriv en kommentar

MT-17 – Montering af beklædning

Så er jeg gået i gang med montering af beklædningen. Der er to balsaplader i bunden, én på hver side og to for oven. De bliver monteret i ovennævnte rækkefølge. Jeg har brugt tape for at holde pladerne fast mens limen tørrede.

De to bundplader er blevet tilpasset, og efterfølgende dampede jeg dem i en gryde, for at jeg kunne få dem til at følge formen på båden uden af knække.

IMG_2054     IMG_2055

Efter bundbeklædningen var monteret og tilpasset gik jeg i gang med sidebeklædningen. Det lavede jeg efter samme fremgangsmådehvor jeg satte det fast med tape samt klemmer og tvinger der hvor der var mest facon.

IMG_2056     IMG_2057

Efter beklædningen var fastgjort lakerede jeg båden indvendigt med mat lak. Det gør den lidt mere modstandsdygtig hvis der mod forventning skulle komme vand indenbords.

IMG_2061     IMG_2062

Da beklædning på bund og sider var monteret begyndte jeg spartle- og slibearbejdet. Jeg har dog kun ét sted hvor selve beklædningen ikke har den helt rigtige facon, og det er i stævnen. Spanterne var havde ikke den helt rigtige størrelse, så bekædningen kom til at sidde for langt fra selve kølen.

IMG_2063     IMG_2066

Udgivet i Skriv en kommentar

Gåtur i fredags i området Suloraq (der hvor vi bor)

Jeg synes egentlig ikke der behøver at blive skrevet noget til disse billeder, de taler meget godt for sig selv. Smukt med smukt på…

Andet end at det er fra vores aften gåtur i fredags i vores område. :o)

IMG_2038     IMG_2040     IMG_2034

IMG_2047     IMG_2033     IMG_2032

IMG_2028     IMG_2031     IMG_2042

En helt ny rundkørsel midt i ingenting. Vejen der går til højre fortsætter omkring 500 m og slutter med en lille vende-plads. Vejen der går ligeud stopper efter et par meter, og fortsætter som grusvej yderligere omkring 100 m.

IMG_2025