Så er jeg gået i gang med montering af beklædningen. Der er to balsaplader i bunden, én på hver side og to for oven. De bliver monteret i ovennævnte rækkefølge. Jeg har brugt tape for at holde pladerne fast mens limen tørrede.
De to bundplader er blevet tilpasset, og efterfølgende dampede jeg dem i en gryde, for at jeg kunne få dem til at følge formen på båden uden af knække.
Efter bundbeklædningen var monteret og tilpasset gik jeg i gang med sidebeklædningen. Det lavede jeg efter samme fremgangsmådehvor jeg satte det fast med tape samt klemmer og tvinger der hvor der var mest facon.
Efter beklædningen var fastgjort lakerede jeg båden indvendigt med mat lak. Det gør den lidt mere modstandsdygtig hvis der mod forventning skulle komme vand indenbords.
Da beklædning på bund og sider var monteret begyndte jeg spartle- og slibearbejdet. Jeg har dog kun ét sted hvor selve beklædningen ikke har den helt rigtige facon, og det er i stævnen. Spanterne var havde ikke den helt rigtige størrelse, så bekædningen kom til at sidde for langt fra selve kølen.